Forbud mod stråmænd – reel ledelse af selskabet
Den 1. januar 2021 trådte en række nye regler for kapitalselskaber i kraft. De nye regler ændrede blandt andet Erhvervsstyrelsens kontrol med selskaber både i forbindelse med anmeldte registreringer på selskaber, men også i den efterfølgende kontrol.
En af disse regler er forbuddet mod stråmænd.
Der er med de nye regler indført et krav om, at et selskabs registrerede ledelse udelukkende må bestå af personer, som i praksis fungerer som ledelsesmedlemmer, det vil sige udøver den faktiske ledelse af virksomheden. Kravet gælder også for allerede registrerede ledelsesmedlemmer. Det er således ikke længere lovligt at indsætte eller benytte en stråmand i selskabets ledelse.
Ved en stråmand forstås en person, der er registreret og formelt fremstår som direktør, bestyrelsesmedlem eller lignende for et selskab, men uden at udøve reelle ledelsesmæssige forpligtelser for selskabet – det vil sige en person, der sidder i ledelsen ”af navn og ikke af gavn”.
At fungere som stråmand er ulovligt, da det efter de nye regler i selskabsloven er et krav, at den registrerede ledelse udøver den faktiske ledelse af selskabet. Det er ulovligt, uanset om stråmanden ved, hvem der faktisk udøver ledelsen af selskabet.
Ansvaret for anmelderen.
Det er ansvarspådragende at være anmelder på en registrering, hvor der indsættes en stråmand i et selskab. Som anmelder har du ansvaret for, at registreringen er lovlig foretaget. Du vil derfor kunne ifalde et anmelderansvar, såfremt der indsættes en person i ledelsen, som ikke udøver den faktiske ledelse af selskabet.
Ansvaret for ledelsesmedlemmet.
Hvis du er indsat som stråmand, risikerer du at bidrage til ulovlige forhold, herunder økonomisk svindel og skatteunddragelse. Det kan også være ansvarspådragende at fungere som stråmand i selskaber, som du ikke nødvendigvis mistænker for at udøve svindel. Bliver du registreret som ledelsesmedlem, ifalder du et ledelsesansvar overfor de dispositioner, som selskabet foretager.
Skærpet kontrol med identitet og adresser.
Hvis Erhvervsstyrelsen vurderer, at der er tvivl om en anmelders identitet, kan styrelsen foretage en kontrol. Styrelsen kan i den forbindelse kræve verificering af identiteten eller identitetsoplysninger for en person, som anmelder eller har anmeldt en registrering til Erhvervsstyrelsen.
De nye reglerne giver mulighed for en skærpet kontrol med de adresser, som anføres i forbindelse med en registrering. Med de nye regler bliver adresseoplysninger i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) automatisk sammenholdt med oplysninger i Bygnings- og Boligregistret (BBR-registeret). Hvis der anmeldes en hjemstedsadresse, hvor der i BBR ikke er registreret en bygning, hvor det kan påregnes, at der kan træffes en ledelse, fx en stald, et fængsel, en skole, m.v., vil Erhvervsstyrelsen udtage anmeldelsen til kontrol og kan i sidste ende afvise registreringen.