Generelt:
Et selskab kan have én eller flere ejere, som er den eller de personer eller virksomheder, som har anparterne eller aktierne i selskabet
Selskaberne er selvstændige juridiske enheder, og ejerne hæfter ikke personligt for selskabets forpligtelser, men begrænset til indskudskapitalen.
Kapitalindskud:
Et selskab kræver indskud fra ejerne (minimumskapital mellem 40.000 – 400.000 kr.). Kapitalindskuddet i selskaber kan ske i form af kontanter eller andre værdier end kontanter – såkaldt ”apportindskud”.
En enkeltmandsvirksomhed kan fx også indskydes som apportindskud ved stiftelsen af et selskab.
Kravene til selskabskapital er som følger nedenfor:
- ApS: Indskuddet skal være på mindst 40.000 kr.
- A/S: Indskuddet skal være på mindst 400.000 kr.
- P/S: Indskuddet skal være på mindst 400.000 kr.
Krav til stifterne:
Stifteren er den eller de personer, der skriver under på stiftelsesdokumentet. Stiftere af et selskab må ikke være under konkurs og rekonstruktion.
Fysiske personer skal som stiftere være myndige, og må ikke være under værgemål på stiftelsestidspunktet.
Ledelsen af kapitalselskabet:
Ledelsen i et A/S og et P/S skal bestå af både en direktion og en bestyrelse eller et tilsynsråd.
I et ApS er det kun obligatorisk at have en direktion, der kan bestå af blot én person.
Dokumentation:
Når et selskab stiftes hos Erhvervsstyrelsen skal følgende vedhæftes:
- Stiftelsesdokument inkl. vedtægter. Hvis vedtægterne ikke er en del af stiftelsesdokumentet, skal de vedhæftes separat. Vedtægterne skal være dateret med samme dato som stiftelsesdokumentet. Desuden skal stifteren eller stifterne underskrive stiftelsesdokumentet. Det er det underskrevne stiftelsesdokument, der skal indsendes ved anmeldelse af stiftelsen, for at stiftelsen er gyldig.
- Dokumentation for kapital. Som dokumentation for kontant indbetaling af selskabskapitalen, kan følgende fremgangsmåder anvendes i selvbetjeningsløsningen:
- En bank bekræfter, at kapitalen er indbetalt på selskabets bankkonto.
- En advokat bekræfter, at kapitalen er indbetalt på selskabets bankkonto, en klientkonto eller foreligger som kontant kassebeholdning.
- En revisor bekræfter, at kapitalen er indbetalt på selskabets bankkonto, eller at kapitalen findes som kassebeholdning.
Yderligere:
Et selskab skal føre regnskab og årligt indberette sin årsrapport digitalt.
Selskaberne skal følge selskabsloven, herunder bl.a. føre ejerbog over samtlige ejere og panthavere, der har pant i anparter/aktier, og registrere ejerforhold.
Priser:
Vi stifter ApS for 2.000 kr. ex. moms + statsgebyr 670 kr., hvilket inkluderer advokatmæssig rådgivning i forbindelse med stiftelsen.
Vi stifter holdingkonstruktion (2 stk. ApS) for 3.000 kr. ex. moms + statsgebyr 670 kr., hvilket inkluderer advokatmæssig rådgivning i forbindelse med stiftelsen.
Vi stifter A/S for 3.000 kr. ex. moms + statsgebyr 670 kr., hvilket inkluderer advokatmæssig rådgivning i forbindelse med stiftelsen.