Ved forsat brug af siden er du indforstået med vores privatlivspolitik - læs mere her.

advokat Angantyr Lauberg Nielsen
Indehaver (Offline)

Venligst tryk på pilen hvis du ønsker at komme i dialog med os.

Vi er i øjeblikket ikke online. Venligst efterlad os din besked og vi vender tilbage til dig hurtigst muligt.

SKALBERG SELSKABER | NYHEDSARKIV

<< Gå tilbage

Ideen startede på en bytur

2018-05-16 11:36:31 | Kategori: Virksomhedshistorier | Tags: Iværksætteri | God historie | Inspirerende

Jeg vil fortælle historien om, hvordan jeg startede Tekstspot, og hvilke fire lektioner jeg lærte undervejs på den hårde måde!

Min virksomhed startede på en bytur. Vi var en god flok sammen i byen, og på et tidspunkt ender min vens daværende kæreste og jeg med at snakke om studierelevante jobs. Jeg gik på HA og hun var journalist. Det eneste, vi havde tilfælles, var, at ingen af os kunne få et studierelevant job. Vi jokede lidt med, at vi kunne starte en virksomhed sammen, hvor jeg ville sørge for marketing/regnskab, mens hun ville sørge for det journalistiske og levere vores ydelse.

Næste dag da jeg vågnede jeg med tømmermænd og tænkte, at det måtte altså være en god idé siden jeg stadig kunne huske den. Virksomheden blev så til Tekstspot.dk. Konceptet var simpelt; der var masser af journalister på uddannelse, der manglede et job, og der var masser af virksomheder der efterspurgte tekst i en god kvalitet.

Jeg havde den holdning – og har den stadig i dag – at enten har man tid, ellers har man penge. Dengang som studerende havde jeg masser af tid, men ikke alt for mange penge, så jeg måtte lære alt selv, hvilket jeg gjorde de første par år. Det har resulteret i, at vi startede Tekstspot.dk for 500 kr. – 350 kr. for et WordPress theme, og 150 kr. for domæne hosting.

Da vi havde etableret alt det formelle, skulle vi finde nogle kunder, hvilket vi fandt ud af, var sværere, end vi lige havde regnet med. Vi reklamerede hvor vi kunne komme efter det, hvilket resulterede i et par opgaver, indtil, vi fik vores første store kunde. Samtidig lærte jeg mine to første lektioner som iværksætter. ALDRIG KØBE NOGET FOR BILLIGT og TAG BACKUP AF ALT.

Jeg havde alt på plads med kunden, da vores daværende host uanmeldt lukkede ned og smuttede ud af landet. Vi mistede hjemmesiden, vores e-mail med alle vores kontakter – og naturligvis kunden.

Vi fik flyttet over til nogle mere pålidelige folk og kom stille og roligt i gang med at sælge noget tekst. Da vi fik vores næste store kunde, lærte jeg min lektion nummer tre. CASHFLOW. Vi havde lavet meget arbejde for dem, og da jeg sendte fakturaen ville de have 30 dages betalingsfrist, hvilket medførte at vi ikke havde penge til at betale vores skribenter. Så jeg arbejdede alt, hvad jeg kunne, på mit job ved siden af og solgte nogle 10 artiklers kort til fremtiden rigtig billigt. På den måde var der penge til at betale skribenterne, og det har aldrig været et problem siden.

Vi havde været i gang i et halvt år, da jeg lærte min lektion nummer fire. Forretning og venner er som leverpostej og remulade – det fungerer godt hver for sig, men sjældent sammen. Min vens kæreste gik fra min ven, hvilket gjorde, at vi havde en rigtig underlig situation. Der kom ”heldigvis” et andet arbejde op for min vens ekskæreste, så hun valgte at forlade Tekstspot, og stoppe med at besvare mine mails fuldstændig.

Jeg har aldrig været god til at skrive, jeg jokede med at kunderne skulle være helt rolige, fordi det var ikke mig, der skrev teksterne. Så jeg måtte ud at finde en ny partner, der kunne håndtere, at kvaliteten af det vi leverede var ordentlig. Jeg fandt hurtigt Hans Stokholm Kjer, som havde et bygget et lignende koncept, og var min største konkurrent, og havde været selvstændig fire gange så længe som mig. Den mest nervøse dag i lang tid var den dag, jeg skulle ringe til min største konkurrent og give udtryk for, at jeg rigtig godt kunne tænke mig et samarbejde. Han kunne jo i princippet bruge den information, til at sige nej tak og skrue op for sin egen forretning.

Efter en solid time i telefonen fandt vi ud af, at vi supplerede hinanden rigtig godt og egentlig havde de samme holdninger til rigtig mange ting. Vi mødtes et par gange og startede derefter samarbejdet.

I dag har Tekstspot to ansatte, to partnere og næsten 100 freelancere tilknyttet, vi har lavet tekster, pressemeddelelser og oversættelser for nogle rigtig store virksomheder i Danmark, og vi bliver ved med at vokse måned efter måned.

Tekstspot CVR: 34160988
Kontakt@tekstspot.dk
97 87 98 98
Jagtvej 41 st, 5000 Odense C

Et udpluk af referencer:
Hos Pricerunner lægger vi vægt på tekster af høj kvalitet. Vi lægger også vægt på stabil levering og god service. Alt det får vi hos Tekstspot – og endda til rigtig gode priser. Tekstspot styrker Pricerunners pressearbejde. MARTIN D. ANDERSEN‚ COUNTRY MANAGER‚ PRICERUNNER DANMARK

Kommentarer: