Ved forsat brug af siden er du indforstået med vores privatlivspolitik - læs mere her.

advokat Angantyr Lauberg Nielsen
Indehaver (Offline)

Venligst tryk på pilen hvis du ønsker at komme i dialog med os.

Vi er i øjeblikket ikke online. Venligst efterlad os din besked og vi vender tilbage til dig hurtigst muligt.

SKALBERG SELSKABER | NYHEDSARKIV

<< Gå tilbage

Familienavnet som et brand

2018-05-23 16:37:27 | Kategori: Virksomhedshistorier | Tags: Iværksætteri | God historie | Gode ideer

Ellemark Nordic Design

Ellemark.dk er et dansk familiefirma, bygget på kompetencerne internt i én familie. Gennem et mere end 25 år langt kendskab til natursten og design, lå det derfor naturligt at udvikle og designe en række interiør objekter, på baggrund af en stor generel interesse for formgivning og stil. Kombinationen af den erfaring og de nye kompetencer fra børnenes uddannelser udgjorde en interessant synergi at skabe med.

At være selvstændig har for ejer og investor Susan Moser altid ligget meget naturligt og med erfaringer fra flere ledende stillinger i både egen virksomhed og som ansat. Med sin baggrund som naturstens-specialist gennem mere end 25 år og som tredje generation i en sten-familie, lå det meget naturligt og samtidig utroligt spændende at opbygge dette familie-brand med forhåbningerne om at Ellemark en dag bliver et velkendt navn hos mange. Der lå også en interesse i, at inkludere den yngre generation og i fællesskab med hver sin tilgang til projektudvikling, design og produktion skabe noget større.

Ens netværk og evne til at formidle budskab er uvurderligt, da man som ny-etableret virksomhed ikke er kendt af nogen. Man starter helt fra bunden og skal skabe alle forhold og relationer på ny. Til gengæld er ens eksisterende netværk, med til at dele og fortælle om ens eksistens på en mere mund-til-mund mulighed og er med til at gøre Brandet og navnet mere pålideligt, da det forekommer som en anbefaling mere end reklame.

Vi har trukket på kompetencer fra personer i vores netværk til at uddybe områder vi ikke selv er eksperter på, samt til at udføre konkrete opgaver for, at kunne komme videre med vores projekt i opstsartsfasen.

Ellemark.dk har taget første spadestik i vinteren 2013 og involverede blandt andet end inspirationstur til Kina og Hong Kong allerede tidligt i forløbet. I dag er vi 2 ansatte og 2 freelancere, som er tilknyttet på timebasis.

Med en stor forkærlighed til nordisk stil og natur, lå det naturligt at bruge et natur materiale og skabe et design med stor respekt for nordisk formgivning og skandinavisk stil.

I efteråret 2014 tog Ellemark-familien springet, og introducerede hele 4 kollektioner med hver sin unikke stil, alle med den lighed at være produceret i natur-sten af forskellig slags og med et meget forskelligt udtryk og karakter.

I dag er vores kernekompetencer og produkter helt klart vores formåen ift. at skabe og formgive vores designs således at der på intet tidspunkt bliver gået på kompromis med kvalitet eller finish. Vores forkærlighed for materialet kommer i første række og vi ønsker på intet tidspunkt at nedtone den finish og “lækkerhed” vi synes der er vigtig når man arbejder med natursten.

Det bedste råd til nye iværksættere er hårdt arbejde med et mål for hvad man vil opnå og en tro på det man laver!

Sarah Ellemark Lange
Management

Kommentarer: